Generelt om særlig tilrettelagt ridning

Velkommen til Rikskovgaard - rideterapi, specialridning og undervisning. Dit barn er tilmeldt særligt tilrettelagt ridning, som er rideundervisning i en pædagogisk ramme tilpasset barnets/den unges forudsætninger og behov. Rideundervisningen afholdes en gang ugentligt, og dette aftales ved opstart.

I særligt tilrettelagt ridning har vi fokus på den gode relation, tryghed og tillid. Dit barn vil få mulighed for at lære en masse om heste og ridning. Vi har i ridningen fokus på kropsbevidsthed, koordination, sanserne, balance og motorik.

Påklædning og sikkerhed

Du kan låne en ridehjelm på stedet, men skal have lukkede sko eller støvler på samt tøj, der passer til årstiden og som må blive snavsede.

Forsikring

Vi opfordrer til, at du har en fritids- og ulykkesforsikring. Vi forventer, at du læser om sikkerhed og forsikring på vores hjemmeside og gennemgår sikkerhedsreglerne i stalden.

Sikkerhed

Vi anbefaler en godkendt ridehjelm, sikkerhedsstøvler og ridevest.

Pris

3000,- kr (eksklusiv moms) pr. måned. Beløbet betales månedligt og forud. Det årlige antal rideterapilektioner beregnes til 44 lektioner.

Opsigelse: Du har en måneds opsigelse, og opsigelsen skal sendes pr. mail til ane@rikskovrideterapi.dk.

Ferier og lukkedage

Vi er lukket på helligdage samt i julen, en uge i forbindelse med påsken, en uges efterårsferie og hele juli måned. Ved ferier og fridage udover ovennævnte tilbydes lektionen på et andet tidspunkt.

Ved sygdom og afbud

Afbud skal ske senest dagen før kl. 8.00 ved at sende en sms til tlf.: 26406914. Ved rettidig afbud tilbydes lektionen på en anden dag. Ved afbud fra vores side tilbydes lektionen ligeledes på en anden dag. Beløbet for aflyst rideterapi refunderes ikke.

Læs mere om handelsbetingelser og privatlivspolitik her.